Sandbund og rimelig fladt og lavvandet
Bønnerup Strand er stort set bestående af sandbund, og er rimelig flad og lavvandet. Der bliver selvfølgelig fanget havørreder og torsk i dette område, men generelt må det betegnes som et fladfiskevand. Der kan opleves et fint fiskeri efter fladfisk.
Det er specielt isinger der kan være mange af på den sandede bund, men der er også chancer for skrubbe og rødspætte. Fiskeriet foregår hovedsalig fra havnemolen eller båd. Vedr. søsætning af båd forefindes en god rampe i Bønnerup Havn. Dette er en betalingsrampe og betaling skal ske til Havnefogeden.
Orm (børste/sand) kan købes i Fausing hovedvejen nr. 3, samt Bønnerup og Gjerrild.